Gratis

Tegneworkshop - tegn din by

Beskrivelse

Iagttag bylivet og bliv inspireret til at tegne det du ser! Kunstneren Nurith Lumer Klabbers har mange års erfaring med blyantstegning, og til denne workshop øser hun ud af sin erfaring. Hun giver inspiration til hvordan man kan iagttage bevægelser og liv, og dernæst få det ned på papiret. Børnehaver kan tilmelde sig workshoppen på følgende tidspunkter:

Onsdag den 12. juni kl. 09.30 – 10.30

Onsdag den 12. juni kl. 11.00 – 12.00

Torsdag den 13. juni kl. 09.30 – 10.30

Torsdag den 13. juni kl. 11.00 – 12.00

I forbindelse med Silkeborg Gadekunst festival udbyder Silkeborg kommune en række gratis workshops i samarbejde med forskellige kunstnere og aktører. Følg med på facebook siden "Kultur i Silkeborg kommune". 

Aktiviteter

Øvelse i tegning med blyant, og det at iagttage byen og mennesker i bevægelse. Børnene mødes med kunstneren under en pavillon på Torvet i Silkeborg, og får en introduktion til workshoppen. Derefter skal de igennem nogle iagttagelsesøvelser som er tilpasset deres alderstrin. Børnene skal øve sig i at fokusere, iagttage og tegne. 

Baggrundsviden

Se evt. mere om kunstneren på www.nurith.dk

Forslag til forberedelse og/eller efterbehandling i daginstitutionen

Som efterbehandling hjemme i institutionen kan der laves en udstilling med børnenes værker. For eksempel passer workshoppen rigtig fint i et emne om "byen", og kan afføde mange spændende snakke om hvad der findes i byen og hvilket liv der leves der. 

Formål

De ældste børnehavebørn kan blive introduceret til blyantstegning på ny, og blive inspireret til at forholde sig til livet i byen på en anderledes måde. 

Sted
Torvet
Torvet
8600 Silkeborg

Pavillonen er placeret ved scenen foran Le gateau.

Inspirationsmateriale
Tilmelding

Tilmelding inden den 13. maj til NinaMolgard.Knappe3@silkeborg.dk

Oplys venligst workshoppens navn og ønsket tidspunkt, antal deltagere, navn og telefonnummer på kontaktperson fra stuen/institutionen. 

Tlf.nr. 20544018
Tilmeldingsfrist
13.05.2019