KunstCentret Silkeborg Bad

Præsentation

Oplev kunst og skulptur med børn og unge i enestående rammer på KunstCentret Silkeborg Bad.

Vores store skulpturpark er det første, du møder. Her er der plads til både fri leg og til fordybelse og forundring blandt skulpturerne, der bl.a. tæller et fire meter højt agern, en familiefar med hestehoved og et instrument til at måle skyerne.

I vores flotte, gamle kurbygning med udsigt over Ørnsø, viser vi året rundt vedkommende og aktuelle udstillinger med både dansk og international samtidskunst. Hvert tredje år har vi en stor sanseudstilling målrettet børn på programmet – næste gang i efteråret 2019. Det er også i kurbygningen, du finder Skulptursalen, hvor vi i 2019 udbyder et bemandet undervisningstilbud til mellemtrinnet.

I Skovvilla kan du gå på opdagelse i vores permanente udstilling om stedets tidligere 100-årige historie som kurbad, fordelt på emner som aktiviteter i parken, vandets betydning, sygdomme, behandlinger og hvem, gæsterne var.

Forløb udbudt af KunstCentret Silkeborg Bad

Dagtilbud

Grundskole